#8: Proof of concept

EnlightenAarhus er en kuppelformet, digital installation som giver, primært turister, mulighed for informationer om Aarhus i det urbane rum. Den kuppelformede installation indeholder en twitterplatform, hvor brugere og lokale kan interagere med tweets der omhandler events, tips, underholdning et cetera via hashtagget #EnlightenAarhus. Desuden indeholder kuplen en mulighed for at udprinte tweets, rutevejledning samt oversigtskort over de locations det aktuelle tweet omhandler.

Vision: EnlightenAarhus

Visionen med EnlightenAarhus er, at skabe interaktion mellem borgere og turister i Aarhus. EnlightenAarhus skal fungere som en mediator for denne kontakt, idet platformen muliggør digital interaktion mellem lokale og turister. EnlightenAarhus skal dermed give mulighed for alternative og lokale turistoplevelser kommunikeret af borgerne i Aarhus.

Proof of concept

Eftersom vi arbejder med et koncept, der kræver en stor, permanent installation i det urbane, offentlige rum, har vi ikke mulighed for at udarbejde en fysisk prototype, der kan fungere som proof of concept. Derfor vælger vi, i nedenstående afsnit, at udvælge designindsigter, pointer og argumenter fra eksisterende forskning til at argumentere for vores koncept. Vi har valgt at inddele pointerne i henholdsvis egne argumenter fra designprocessen samt pointer fra ekstern litteratur. Nedenfor findes egne argumenter fra designprocessen:

Turisme

• Workshoppen viste, at brugerne søgte lokale oplevelser og inputs, når de var på ferie.

• Efter kontakt med VisitAarhus modtog vi statistikker, der viste en stigning i antallet af unge turister i Aarhus, hvorfor der er grundlag for en digital løsning til (primært) det yngre segment.

• Vi er uopfordret blevet kontaktet af VisitAarhus, som gerne vil høre mere om konceptet. De fandt vores koncept interessant idet det er i tråd med deres digitale servicestrategi. At en industriel aktør har vist velvilje overfor den grundlæggende idé viser, at konceptet har reel brugsværdi i Aarhus.

Digital interaktion fremfor fysisk interaktion

• Tests af interaktionspotentialet mellem lokal og turist viste, at aarhusianerne ikke er villige til at tage kontakt til fremmede i det offentlige rum. Derfor bygger Enlighten Aarhus på simpel, digital interaktion via Twitter, der eliminerer den fysiske barriere mellem lokal og turist.

• Gennem mock-ups af konceptet og dets interface modtog vi positiv respons fra brugerne. Helt konkret var brugerne positiv overfor den private sfære i det offentlige rum, brugen af twitter som platform samt grundidéen om en platform til udveksling af oplevelser mellem turister og lokale i Aarhus. Dette gav os et indblik i konceptets reelle brugsværdi.

• Brugernes feedback var grundlag for udarbejdelsen af nye funktionaliteter. Eksempelvis viste brugertests, at muligheden for at turisterne selv kunne stille spørgsmål via EnlightenAarhus platformen var anvendeligt for brugerne.

Twitter

• Danskernes brug af Twitter er stigende. I 2010 var 20.000 danskere tilmeldt det sociale netværk. I 2012 var antallet af danske twitterkonti 70.000. Denne tendens viser, at netværket har et brugsmæssigt potentiale idet Twitter bliver mere og mere udbredt i Danmark. (http://atcore.dk/blog/infographic-danske-brugere-pa-twitter/).

• VisitAarhus er aktive på twitter og skriver blandt andet forslag til spisesteder, shoppingmuligheder et cetera under hashtagget #Aarhus. @VisitAarhus har, i skrivende stund, 955 følgere på Twitter. At cirka tusind mennesker følger VisitAarhus viser en interesse for kulturelle informationer på Twitter. VisitAarhus samt deres følgere ser vi som potentielle brugere af #EnlightenAarhus hashtagget.

• Tendensen i Aarhus er, at flere kommunale organisationer og kulturelle institutioner tilmelder sig Twitter. Aarhus Hovedbibliotek (@Hovedbibaarhus) har for eksempel netop tilmeldt sig netværket. Andre eksempler er Northside Festival, Aarhus Festuge, Smart Aarhus, Aarhus Universitet, Aarhus Cykelby, Aarhus Kommune mfl. Disse institutioner kan potentielt fungere som formidlere af kulturelle tilbud under #EnlightenAarhus hashtagget og dermed være et supplement til borgernes egne inputs.

• Egne empiriske studier af Twitter viser, at danskerne er villige til at besvare forespørgsler på twitter. Vi skrev, blandt andet, “Et billigt (og godt!) sted at spise en god omgang aftensmad på en hverdagsaften i Aarhus? #twitterhjerne #SUbudget”. Dette tweet fik to retweets samt flere forslag til spisesteder i Aarhus.

(klik for større billede)

Udover argumenter fra vores egne erfaringer og designproces har vi, i nedenstående punkter, udvalgt relevant pensumlitteratur og forskning, der indeholder argumenter for vores valg. Argumenterne fra den eksisterende forskning er som følger:

Digitale installationer i det urbane rum

• Skærme i det offentlige rum kan medføre display blindness hos brugerne. (Foth & Seeburger, 2012, s. 531) Derfor bliver vi, som designere, nødt til at gentænke tilgangene til offentlige skærme, så brugerne ikke overser projektet. Dette imødekommer vi ved at skabe en privat sfære for interaktion, hvis konstruktion vækker folks nysgerrighed. Skærmene er således ikke synlige i det urbane rum.

• Vi, som designere, bliver nødt til at indtænke installationens omkringliggende elementer, for at kunne skabe en indbydende interaktion. Det er vigtigt at tage hensyn til stedet, dets scripts og konteksten for konceptet. Derfor har vi foretaget grundige locationstudier samt skabt en konstruktion der inviterer til brug bl.a. gennem tangibility (Fischer & Hornecker, 2012).

Performance og Private interaction

• At brugerne af EnlightenAarhus interagerer med systemet i kuplens afgrænsede sfære, er et forsøg på at skabe en form for private interaction. Dette giver brugerne mulighed for at kontrollere interaktionen og performance uden at være til udstilling for andre (Dalsgaard & Kofoed, 2008).

• Ved at anvende Twitter som platform muliggøres ligeledes en anden form for private interaction. Brugere, og institutioner, kan bidrage til #EnlightenAarhus via deres egne enheder. Dette betyder, at platformen muliggør interaktion både på den offentlige installation men også på brugernes egne præmisser via deres egne enheder (Foth & Seeburger, 2012). Dette er i tråd med Sherry Turkles forskning, der viser at unge mennesker foretrækker de sociale medier, eftersom de giver muligheden for at redigere kommunikationen og dermed føle sig mere tryg (Turkle, 2012, s. 190).

Service design

• EnlightenAarhus ville kunne indgå i et større økosystem af turistløsninger i Aarhus, og vil kunne bidrage til et service design af turistoplevelsen i Aarhus (Moritz, 2005). Her tænkes især på offentlige institutioner som VisitAarhus, Hovedbiblioteket, Urban Media Space et cetera.

• Turister er ofte afhængige af informationer, hvorfor det er relevant med en alternativ løsning indenfor dette område. Særligt er det vigtigt at turisterne kan filtrere i hvad de skal opleve. Derudover vurderes det at peer-production bliver en vigtig faktor i den fremtidige turistindustri (Kansa & Wilde, 2008). Med EnlightenAarhus giver vi turisterne mulighed at være selektive og samtidig bidrage til indholdet, hvormed vi imødekommer behovet  i fremtidige turistløsninger.

Turisme og autenticitet

• Turister søger oplevelser som adskiller sig fra deres ordinære liv. Det “rigtige” autentiske er ofte skjult for turisterne, da det kun findes backstage. Turistattraktioner er derfor ofte iscenesat autenticitet, fx Den Gamle By. Vi forsøger at bringe turister tættere på en autentisk oplevelse af Aarhus, ved at supplere det led som iscenesætter autenticiteten med lokale inputs  (Urry, 2001, s. 1-15)