#4: Location-studier & interaktions-potentiale

Idet det foreløbige koncept var baseret på lokal interaktion, var det nødvendigt for os at afprøve om aarhusianerne var villige til, at hjælpe turister i det urbane rum. Vores koncept var, på dette tidspunkt, afhængig af interaktion mellem lokale og turister. Social interaktion skulle således være det dominerende aspekt af oplevelsen, mens teknologien skulle mediere denne kontakt. Eftersom interaktionen skulle finde sted i det urbane rum, valgte vi Store Torv, Aarhus midtby. Ved at fastsætte os på en specifik location, muliggjorde det studier af stedet samt hvilken kontekst konceptet potentielt skulle befinde sig i. (McCollough, 2005, s. 97 ff. + Koskinen et al., 2011, s. 69) At valget faldt på Store Torv, var der flere grunde til:

1) Mange mennesker, lokale og turister, føres naturligt til Store Torv. Gågaden med start fra Banegårdspladsen fører turister og lokale gennem Aarhus og ned til Store Torv.

2) Domkirken, som er en turistattraktion i Aarhus, er placeret på Store Torv.

3) Der finder ofte begivenheder sted på Store Torv. Samtidig er Bispetorv placeret ved siden af. Bispetorv er, ligesom Store Torv, et kulturelt samlingspunkt i det urbane rum i Aarhus.

4) Aarhus Kommune har etableret bænke på Store Torv. Bænkene kan fungere som en hvileplads under en tur rundt i byen. Idet turister og lokale opholder sig i længere tid på stedet er der potentiale for (digital) interaktion.

Location

(klik for større billede)

De scripts vi observerede på stedet var mangeartede. Lokale bevægede sig primært fra A til B, hvor Store Torv blot fungerede, som en passage mod målet. Mange butikker findes ude langs siderne, mens midten af pladsen består af bænke etableret. Lokale bevægede sig primært langs siderne af Store Torv.

Efter location-studierne testede vi interaktionspotentialet mellem lokale og turister på Store Torv. Vores test fungerede på følgende måde: Vi udstyrede os skiftevis med et turistkort over Aarhus og placerede os på Store Torv. Ved at agere som forvirret turist ville vi undersøge, hvor længe der ville gå, før lokale aarhusianere henvendte sig for at hjælpe. Ved første test placerede en af gruppens medlemmer sig midt på Store Torv og var således synlig for alle lokale i området. Vores location-studie viste, at lokale primært bevæger sig i siderne af Store Torv. Der var derfor ca. 20 meter mellem gruppemedlemmet og de lokale. Gruppens medlem stod midt på Store Torv i 15 minutter, uden at én eneste lokal henvendte sig og tilbød sin hjælp.

Efter den første test forsøgte vi at placere to af gruppens medlemmer langs bygningerne ved Store Torv. De tidligere location-studier viste, at de lokale primært valgte at gå der. På den måde eliminerede vi de 20 meter mellem os og de lokale. Vi ville teste om årsagen til at aarhusianerne ikke hjalp, var afstand mellem os og dem, og at de skulle bevæge sig væk fra deres “bane”, ud midt på torvet og derved performe (Dalsgaard & Koefoed, 2008). Derfor placerede vi os langs med butiksfacaderne ved Store Torv. Her observerede vi at 75 mennesker gik forbi uden at én person tilbød sin hjælp. Den sidste test foretog vi ved en permanent kortstander ved åen, overfor Baresso. Her gik 50 mennesker forbi uden at tilbyde deres hjælp. I løbet af vores tre interaktionspotentiale-tests var der således ingen lokale der viste villighed til at hjælpe.

Photo 01-01-13 16.48.27

Ud fra vores location-studier og interaktionspotentiale-tests kunne vi derfor konkludere, at det var nødvendigt med en gentænkning af konceptet. Vi måtte erkende, at vores koncept var for idealistisk i forhold til, at aarhusianerne selv skulle foretage fysisk, social interaktion med turisterne. Den intenderede sociale interaktion mellem lokale og turister fungerede ikke i praksis, idet feltstudierne viste, at aarhusianerne ikke viste velvilje og hjælpsomhed overfor turister der, i vores tilfælde, ikke kunne finde vej og behøvede lokal hjælp.

En anden årsag til, at vi valgte at ændre konceptet var display blindness (Foth & Seeburger 2012, s. 531) blandt mennesker i det urbane rum. Studier viser, at mennesker ikke ænser digitale skærme i byrummet. Samtidig viser studier, at mennesker oftest ikke er klar over, at skærme i det offentlige rum er interaktive og kan interageres med (Ibid.). Denne udfordring fandt vi interessant at arbejde med, og det er nogle overvejelser der har været med i de næste faser af vores designproces.

Design insights: Lokations- og interaktionsstudiers relevans

De location- og interaktionsstudier vi foretog medførte en modifikation af vores designkoncept. Det viste sig, at interaktionspotentialet mellem lokale og turister, ikke var så stort som forventet. At afprøve teser på den rette location medførte en forståelse for stedet og dets virke. Disse feltstudier bidrog desuden med en forståelse for det urbane rum, samt locationens scripts.

Advertisements

One response to “#4: Location-studier & interaktions-potentiale

  1. Pingback: #7: Proof of concept | Enlighten Aarhus·

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s